Ordet salg er sjældent noget der tales om, når vi taler sagsbehandling, men der er ingen grund til ikke at tænke over det, for det er til stor gavn for kunderne.
Hvilke områder?
Som sagsbehandler så sker salg typisk indenfor følgende områder
Henvisning til bank
Som sagsbehandler kan henvisningen ske til både sælger og køber. Om der er et økonomisk incitament eller ej, så vil det øge vores kundetilfredshed ved at spørge ind her, og vi vil stå bedre som mæglere over for kunden.
Sælger
Når der modtages en ny sag til oprettelse, så vil det her være naturligt at høre om sælger har fået talt med sin bank for nylig. “Grunden til jeg spør, er at der tit er stor penge at spare, ved at få et ny banktilbud”, og da vi samarbejde med xx bank, så vil jeg kunne få dem til at give dig et kald, og så kan I se om der er grobund for et evt. samarbejde.”
Grunden til at skulle skifte bank, ifm. et salg, det er at der kan være gode besparelser for sælger, ved at få et nyt tilbud. Områder som sælger kan spare penge på er flg.
- Hvis de køber ny bolig, så kan de spare penge på oprettelsesgebyr, bidragssats, rentesats boliglån
- Hvis de skal skilles, så kan de spare penge på hele papirhåndteringen når et engagement skal opdeles
- Hvis de flytter til leje, så kan der være tale om en bedre rentesats på indestående, eller bedre vilkår ift. fremtidig investering af evt overskudsprovenue
Køber
Er du igang med at oprette købsaftale, så kan det være svært at se at det skulle give mening med et bankskift her, men selvom der er tilsagn fra en bank, så vil kunden altså stadig kunne skifte bank, selvom en bank har stillet garanti.
Ved at tage dialogen med en anden bank, så kan man bruge det tilbud til at gå i dialog med egen bank også, så det er klart en god ide at tage en snak med en alternativ bank under købsprocessen.
Vurdering af bolig
Denne her er svær, for når du som sagsbehandler modtager en kunde, så er de som regel igang med at sælge egen bolig, eller har solgt. Det er kun købere som er aktuelle her, og kun dem som ikke har behov for at sælge inden.
Så der er en meget lille chance, men modtager du en sag med et ubetinget køb, så tjek købers adresse i tinglysningen, og står de som ejer, så spørg da endelig ind til hvad statur er med deres egen bolig.
Har de valgt at vente med at sælge før de har fået endelig handel på ny bolig (Dette skete meget tit før finanskrisen), så spørg om du ikke skal booke en vurdering af deres bolig, så de ved hvad den er værd nu. Når de nu køber via Jer, så kan de jo lige så godt også sælge, for så kan de nøjes med at benytte en mægler.
Berigtigelse
Laver du berigtigelser, så er det tit mægleren som skal sælge Jer. Så her skal du bruge din sagsbehandler charme på at prikke de mæglere på skulderen så de husker at spørge ind, ift. berigtigelse når de har solgt en bolig.
Men ved oprettelse af en ny sag, så er det vigtigt at mæglerne spørger sælger, om de ønsker at “vi” skal foretage berigtigelsen. Nogle mæglere er så frække at de blot smider berigtigelse med i formidlingsaftalen, uden helt at have gennemgået det med sælger, og den dur ikke, så sørg for at mæglerne får spurgt ind. Men de skal have de rigtige argumenter
Hvorfor bruge Jer til berigtigelsen
Ved at “vi” foretager berigtigelsen, så har vi kontrollen med frigivelsen af salgsprovenue. Når en sælger har købt anden bolig, så kan det hurtigt blive dyrt, hvis deres frigivelse halter efter, og først frigives 30 dagen efter overtagelse. Det er ikke lovligt for en advokat at tilbageholde provenue, heller ikke en mindre del af det.
Derfor vil vi kunne styre hele processen, så frigivelse sker 1-2 dage efter overtagelse.
Er der tale om køb af en nyt hus til 4 mio. kr., så vil 30 dages forsinkelse hurtigt koste 4.000-20.000 kr. i renter, og derfor vil det give god mening at have denne kontrol.
De fleste mæglere tager mellem 5 og 10.000 kr. for berigtigelsen, og hos en advokat så koster selve berigtigelsesdelen ca. 2 -7.000 kr., så reelt vil det nok være lidt dyrere at bruge mægleren, men når man ser på den fordel det har, at have “frigivelses kontrollen”, så er det dumt ikke at bruge mægler.
Har I brug for hjælp med at øge salget inden for dette område, så stik Estate of mind et kald på 26741448, eller info@Estateofmind.dk
Håber det kan bruges
Estate of mind
Skriv et svar